Mød vores tidligere fotografstuderende, Mia Olsen
Mias barndomsdrøm er blevet til hendes karrierevej. Som bare ni-årig fik Mia hendes første digitalkamera, og allerede dengang var hendes store drøm at eje hendes eget fotostudie. I dag arbejder Mia i et fotostudie og i fritiden udlever hun sin passion for outdoor fotografering.
Mia har med vores online fotografuddannelse opnået en bred vifte af nye kompetencer, som hun nu bruger både i sit job, og når hun fotograferer i naturen.
Fra barndomsdrøm til karrierevej
Mia har altid været fascineret af billeder og allerede som barn drømte hun om at eje sit eget fotostudie. Gennem barndomsårene blev hun bedre og bedre til at tage billeder, og som 16-årig købte Mia sit første spejlreflekskamera. Kameraet fulgte Mia overalt, og hun begyndte at fotografere ved arrangementer og fødselsdage.
“Som 16-årig købte jeg mit første spejlreflekskamera, og der kunne jeg mærke, at det var en hobby, jeg gerne ville gøre mere ud af”
I 2018 kom Mia hjem til Danmark efter et par år i udlandet som rejseleder. Her besluttede Mia sig for at forfølge sin drøm om at blive fotograf. Hun fik hurtigt ansættelse i en fotoforretning, hvor hun tager pasfotos og børneportrætter.
Online fotografuddannelse
Mias interesse for fotografiet rækker sig ud over studiet. I sin fritid fotograferer Mia natur og arkitektur. Hun bliver aldrig træt af at fotografere. Hun ønskede derfor at udvide sine tekniske færdigheder og lære at bruge sit kamera uden for fotostudiet og få mere dybdegående viden om lys, komposition og kameraindstillinger. Med NOA’s online fotografuddannelse kunne Mia forbedre sine færdigheder og samtidig få et diplom på sin viden.
“Jeg har altid brugt kameraets automatiske indstillinger uden for studiet, fordi jeg ikke vidste, hvordan man indstiller det manuelt i andre sammenhænge. Fotografuddannelsen har hjulpet mig med at mestre de tekniske detaljer og forbedre mine billeder.”
Fleksibiliteten ved en online uddannelse
For Mia var fleksibiliteten en stor fordel ved at tage uddannelsen online. Mia har aldrig været god til den traditionelle undervisning med et fast skema fra kl. 8.00 om morgenen. Med det online uddannelsesformat kunne Mia studere, når det passede ind i hendes hverdag – typisk om eftermiddagen eller aftenen efter arbejde.
“Jeg er mest produktiv om eftermiddagen, når jeg sidder alene. Her havde jeg ro til at studere hjemme med en kop kaffe ved siden af. Jeg behøvede ikke at stresse over at komme for sent eller udskyde undervisningen til næste dag – jeg gjorde det i det tempo, der var rigtigt for mig.”
Kombinationen mellem teori og praksis
Kombination mellem teori og praksis synes Mia har været rigtig god. Undervisningen beskriver Mia som god og informativ med mange gode eksempler. For Mia var det et kæmpe plus, at man altid kunne gentage undervisningen, hvis man havde brug for gentagelse. Uddannelsen lærte hende ikke kun at mestre de tekniske aspekter af kameraet, men også hvordan hun kan fortælle en historie med sine billeder. Særligt linjeføring, lys og farver blev centrale elementer i hendes videre udvikling som fotograf.
“Jeg har virkelig lært, hvor meget lys og vinkler betyder for et billede, og hvordan selv små ændringer kan skabe en helt ny dynamik i billedet.”
Mia kunne godt have ønsket, at de praktiske opgaver var samlet endnu mere. Så hun kunne lave flere opgaver på én gang, når hun alligevel skulle ud og fotografere. Omvendt var det også rigtig godt, at hvert modul havde et særligt fokus.
Bredere vifte af kompetencer
Mia har med fotografuddannelsen opnået en bred vifte af nye kompetencer. Hun har nu fuld kontrol over sine kameraindstillinger og er blevet mere opmærksom på ‘linjer’ i billederne og vigtigheden af, at hvert billede fortæller en historie. Hun har også lært, hvor stor en rolle lys spiller, og hvordan små justeringer af farverne på kameraet kan skabe markante forskelle i det endelige resultat.
I fotostudiet har hun eksperimenteret med lys og skygger på en måde, hun ikke tidligere har gjort, hvilket har skabt begejstring hos kunderne.
Med uddannelsen har Mia fået mod på at udfordre sig selv og udvide sine færdigheder. Hun er begyndt at sælge sine billeder printet på fotopapir og føler sig nu mere selvsikker i sit arbejde – men også mere kritisk.
Mias fremtidige karrieredrømme
Mia drømmer om at tage sin fotografkarriere til nye højder ved at fotografere bryllupper og andre store begivenheder. Hun har også et ønske om at sælge flere af sine egne billeder og skabe et lille side-job, hvor hun bliver booket af familier til photoshoots i naturen, på stranden eller andre smukke omgivelser. Hun vil gerne nå ud til en bredere målgruppe og vise verden, hvad hun virkelig kan som fotograf.
På spørgsmålet om, hvorvidt NOA’s uddannelse har hjulpet hende tættere på sine karrieredrømme, svarer Mia: “Ja, uden tvivl”. Det har været en mulighed for at genopdage hendes passion for fotografering og tage skridtet videre mod en professionel karriere. Nu handler det blot om, at Mia skal i gang med at markedsføre sig selv og fastsætte nogle priser på hendes arbejde.
“NOA’s uddannelse har virkelig rykket mig tættere på mine mål, og jeg har genfundet glæden ved at fotografere. Før uddannelsen var mit job ‘bare et job ‘. Men jeg har genfundet glæden og overvundet mange af de grænser, jeg havde sat for mig selv. Jeg er nu klar til at tage nye udfordringer op og skabe min egen vej som professionel fotograf.”
Gode råd til fremtidige studerende
Mia anbefaler NOA’s online fotografuddannelse til alle, der ønsker at tage deres fotografiske evner til næste niveau. Uanset om du allerede arbejder som fotograf, eller blot har en passion for fotografering, mener hun, at NOA’s online uddannelse kan give dig de nødvendige værktøjer til at udvikle dig.
“Gør det! Start med det samme og tag det i dit eget tempo. Med NOA’s online uddannelse kan du virkelig gøre det faglige til noget hyggeligt, og du vil opdage, at din interesse for fotografi vil vokse.”
Selv oplevede Mia, at hendes passion for fotografi voksede så meget under uddannelsen, at hun investerede i et helt nyt spejlreflekskamera.
Mia giver også personlige tips til, hvordan man kan forbedre sine fotografiske evner. Mias bedste råd er at lege og eksperimentere – det er helt okay, hvis ikke alle billeder bliver perfekte. Nogle gange kan det uventede føre til de bedste resultater. Hun anbefaler at bruge sollys bevidst, da det kan være både din bedste ven og værste fjende: tidlig morgen eller sen aften giver ofte de mest magiske billeder. Desuden opfordrer Mia til at bruge rekvisitter, som for eksempel et sjal, der flyder i vinden, hvilket kan tilføje ekstra liv og stemning til dine billeder.
Vi håber, at Mias fortælling kan være til stor inspiration for mange. Er du nysgerrig på vores uddannelse til fotograf? Så kan du læse mere om vores uddannelse til fotograf her.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om, hvilken uddannelse der passer til dig, eller har du spørgsmål til vores studieform, studievejledning eller noget helt tredje? Så tøv ikke med at kontakte os – vi er her for at hjælpe dig videre.
Du kan kontakte os på chatten, telefon 70 60 49 48 eller mail kontakt@onlineuddannelse.dk.