Skip to main content

Karrierevejledning: Din vej ind i det den terapeutiske branche

Karrierevejledningen er en naturlig og integreret del af alle vores terapeutiske uddannelser. Faktisk starter den allerede, inden du begynder – og den fortsætter hele vejen igennem og efter, du er færdiguddannet. Vi har, i modsætning til traditionelle uddannelsesinstitutioner, fokus på din faglige professionelle udvikling, både før, under og især efter din uddannelse. Samtidig har vi gjort det til vores ansvar at hjælpe dig med at finde den rette retning, vælge det rigtige uddannelsesforløb, få faglig og praktisk erfaring samt udvikle en bæredygtig profil i din fremtidige karriere, som giver mening for dig – både personligt og professionelt.

Uanset om du vil arbejde som selvstændig, kombinere din nye faglighed med tidligere erfaring eller søger mod ansættelse, er vores fokus på, hvordan du bruger din uddannelse aktivt og meningsfuldt. Du får målrettet, personlig og fagspecifik sparring, og du har adgang til os både før, under og efter din uddannelse.

Afklaring – Hvad vil du?

Vi hjælper med at skabe klarhed over, hvad du brænder for at arbejde med, og hvordan det kan omsættes til en tydelig faglig profil. I fag som sexologi, parterapi og coaching spænder mulighederne bredt, og det kan være svært selv at navigere i, hvor man passer bedst ind.

Derfor arbejder vi sammen med dig om at finde din niche og definere de problemstillinger og målgrupper, der giver mening for netop dig. Det gør det nemmere at kommunikere dit fag både over for klienter og potentielle arbejdsgivere.

Definér dit produkt – Hvad kan du hjælpe med?

Det kan være udfordrende at sætte ord på, hvad man som terapeut tilbyder. Derfor giver vi dig konkret støtte i at formulere din faglige fortælling – klart, professionelt og autentisk.

Vi hjælper med at identificere dine styrker, beskrive din målgruppe og sætte ord på den værdi, du skaber. Det betyder, at du står stærkt, når du skal præsentere dig selv – hvad enten det er på en hjemmeside, i en samtale eller i et professionelt netværk.

Praktisk erfaring – Testpersoner i terapi og coaching

Mange oplever, at overgangen fra uddannelse til praksis kan føles usikker, især hvis man ikke har haft mulighed for at arbejde med klienter uden for den nærmeste omgangskreds. Derfor støtter vi dig i at skabe rammerne for at få praktisk erfaring med testklienter – fx gennem sparring, idéer til rekruttering og fokus på, hvordan du gør det trygt og professionelt. I den forbindelse kan vi også rådgive dig om, hvordan du eventuelt søger supervision, hvis du ønsker faglig støtte undervejs.

Praktisk erfaring bidrager til din faglige selvtillid, giver værdifuld feedback og hjælper dig med at få en realistisk fornemmelse af, hvordan det er at arbejde med mennesker i praksis.

Opnå et kommercielt mindset

Vi støtter dig ikke kun i det faglige – men også i at forstå den forretningsmæssige side af arbejdet som terapeut, coach eller behandler. Vores karrierevejledning giver dig konkrete værktøjer til at tænke strategisk og kommercielt, uanset om du drømmer om at åbne egen praksis eller gøre dig attraktiv på arbejdsmarkedet.

Det kan være i relation til jobsamtaler, opbygning af din egen praksis eller når du skal formidle dit tilbud til klienter. Uanset hvilken retning du vælger, har vi fokus på, hvordan din viden kan bruges aktivt og meningsfuldt i praksis.

Jobmuligheder

Gennem årene har vi fulgt mange studerendes rejse videre efter endt uddannelse – og vi har opbygget en solid viden om, hvilke jobmuligheder der findes inden for de forskellige terapeutiske fag. Uanset om du interesserer dig for parterapi, coaching, sexologi eller familiebehandling, har vi erfaring med, hvor der typisk er behov og åbninger, både i private praksisser, organisationer og offentlige stillinger.

Karrierevejledning der rækker ud over uddannelsen

Vi har fulgt mange studerende videre – både ind i nye faglige retninger, nye roller og nye måder at bruge deres faglighed på. Det er netop det, karrierevejledningen hos os handler om: at støtte dig i at bruge din uddannelse aktivt og meningsfuldt – også efter, at du har fuldendt uddannelsen.

Gennem hele dit forløb har du adgang til sparring, der tager udgangspunkt i dig og de muligheder, der findes i det felt, du har valgt. Vi møder dig der, hvor du er – og er med til at skabe klarhed over, hvor du vil hen.

Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på dine muligheder? Du er altid velkommen til at kontakte os – på chat, mail eller telefon.

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvilken uddannelse der passer til dig, eller har du spørgsmål til vores studieform, studievejledning eller noget helt tredje? Så tøv ikke med at kontakte os – vi er her for at hjælpe dig videre.

Du kan kontakte os på chatten, telefon 70 60 49 48 eller mail kontakt@onlineuddannelse.dk.

xcx

Leave a Reply