Drømmer du om at arbejde med indretning? Sådan starter du din rejse
Hvordan finder man modet til at gøre sin passion til sit arbejde? Jennie Oxlade har selv været ude på rejsen og giver dig her inspiration til, hvordan du kan tage springet.
Har du nogensinde indrettet en venindes værelse, dit eget værelse, fået lov til at lege lidt med stuen i dit barndomshjem – eller måske spillet The Sims (for ja, vi har vel allesammen været der?) og tænkt: “Gid jeg kunne arbejde med det her… men hvordan kommer man i gang?”
Så er du præcis den person, Jennie Oxlade møder igen og igen. Hun er indretningskonsulent, underviser hos Nordic Online Academy – og én af dem, der faktisk ved, hvad det kræver at gå fra hobby-indretter til professionel.
Følelsen af at ville mere med sin kreativitet, men ikke helt vide hvordan, er præcis der, hvor Jennies egen rejse begyndte. Derfor giver hendes erfaringer mening for alle, der drømmer om indretning.
Denne artikel er til dig, der overvejer, om en fremtid i indretning kunne være den rigtige vej. Her får du både inspiration, konkrete indsigter og et realistisk billede af, hvad faget kræver af dig.
Du behøver ikke en lige vej ind i faget – du skal bare have passionen
Jennie er selv beviset. Hun startede på handelsskole, tænkte hun skulle være frisør, og endte helt tilfældigt i skolens dekorationslokale, hvor en lærer så hendes talent.
Pointen? Du skal ikke have “den perfekte baggrund”. Du skal bare have lysten til at udvikle dig – og modet til at tage næste skridt. De fleste, der tager en indretningsuddannelse online hos Nordic Online Academy, kommer faktisk fra vidt forskellige baggrunde:
- gymnasiet eller sabbatår
- butik og service
- sygepleje, kontor, pædagogik
- kreative fag.
Så uanset om du kommer direkte fra gymnasiet eller har taget en helt anden vej, er der plads til dig på uddannelsen. Fællesnævneren er nemlig passion og drømmen om at arbejde med indretning. Det er dog ikke noget, man kommer sovende til.
Indretning er ikke bare pænt – det er psykologi, funktion og følelser
At arbejde med indretning er ikke bare at sætte en vase og placere en coffee table book: indretning er hårdt arbejde – på mange måder. Som Jennie siger:
“At puffe puderne og placere vaserne er den mindste del af arbejdet. Det er alt forarbejdet og forberedelsen, der fylder mest.“
Men det er også netop dét, der gør faget spændende. For når du arbejder professionelt, skaber du ikke bare flotte rum – du skaber stemninger, retninger og oplevelser, der betyder noget for andre mennesker.
Og ja, der er meget at lære. Men det gode er: du kan lære det. Alt det tekniske, praktiske og mentale bliver langt mere håndterbart, når du får en faglig værktøjskasse og nogen, der viser dig vejen.
Professionel indretning kræver mere end god smag
Faget kræver, at man har en faglig ballast med sig, så man bliver bevidst om ens valg og kan stå på mål for disse overfor ens kunder. Det indebærer blandt andet at man kan:
- forstå farvepsykologi
- rådgive ud fra faglighed, ikke mavefornemmelse
- kende materialer, slid, lys, brandsikkerhed og afstandskrav
- håndtere tegninger, moodboards, projektstyring
- tage ansvar for kundens beslutninger
- og lave hårdt fysisk arbejde.
Dette er alt sammen noget, man lærer med en indretningsuddannelse hos Nordic Online Academy.
Få ægte cases, ægte værktøjer, ægte erfaring
Som underviser tager Jennie dig nemlig i hånden hele vejen rundt. Her får du ikke bare kreativ inspiration – du får en konkret vej ind i faget. Gennem en af de indretningsuddannelser, Jennie underviser på, lærer du nemlig alt det, du har brug for, for at få en god start på dit eventyr inden for indretning.
Du lærer blandt andet om alt det basale såsom stil, farver, materialer og belysning, men Jennie tager dig også med et spadestik dybere, så du fx får vejledning til, hvordan man laver en plantegning, guidance i forhold til hvordan man laver et moodboard, hvordan man aflæser en farvekode og meget mere.
Derudover gør Jennie også meget ud af at lære fra sig på uddannelserne, og bringe sine egne erfaringer i spil. Det er for eksempel gennem cases og opgaver fra virkeligheden, ligesom hun også gør brug af sine egne private samarbejdspartnere i undervisningen for at hjælpe eleverne bedst muligt videre. Som Jennie selv opsummerer: “Man får en lille del af mig.”
Når du har været igennem undervisningen, står du med både redskaber og retning. Og inden du tager næste skridt, giver Jennie dig her sine vigtigste råd – de råd, hun selv ville have elsket at høre, da hun var på samme sted som dig.
Jennies gode råd:
Sug til dig! Fyld din rygsæk godt op, før du tager ud på turen. Vælg at investere i en uddannelse, og gå derfra med den viden og de redskaber, der giver dig de bedste forudsætninger for at udleve din drøm inden for indretning.
Accepter, at du kommer til at fejle, for fejl er ikke farlige – de er nøglen til at blive bedre. Fejl er en del af processen, og vi kommer alle sammen til at begå dem. Det vigtigste er, at man lærer af dem, så erfaringen gør, at man står stærkere i næste opgave.
Hold fast i dig selv, og den, du vil være inden for faget. Lad dig ikke styre af trends og tendenser, men arbejd med dem – lad dig inspirere af dem, men hold fast i din egen stemme undervejs.
Det er okay at sige nej til en kunde, hvis du ikke føler, at kemien er der.
Vi lever kun en gang, så udlev dine drømme. Hvis du har en passion for indretning, og har bare en lillebitte tanke om, at det kunne være spændende at arbejde inden for faget, så gør det – spring ud i det.
Har du drømmen? Så er det nu, du skal lytte til dig selv
Hvis du kan mærke bare en lille gnist, så skylder du dig selv at undersøge det. På Nordic Online Academy kan du tage indretningsuddannelser online – fleksibelt, praksisnært og med undervisere som Jennie, der arbejder med faget hver dag.
Denne artikel er skrevet og produceret af studentum.dk. Se artiklen på deres side.
