Skip to main content

Derfor starter de dygtigste programmører altid fra bunden

 

Nyhed: Uddannelsen i grundlæggende programmering kan nu også tages på engelsk.

Programmering er en af de mest efterspurgte kompetencer i verden, og mulighederne er næsten uendelige: web, apps, servere, data, spil, AI – you name it. Men én ting overrasker os igen og igen hos Nordic Online Academy.

Mange nye studerende har allerede eksperimenteret med kodning, brugt AI-værktøjer og set utallige YouTube-guides, men når de vil rykke til næste niveau, bliver de nødt til at gå tilbage til starten.

Derfor oplever vi, at den afgørende forskel ikke er “hvor meget man har prøvet”, men “hvordan man lærte det første gang”.

Netop derfor bygger vores uddannelse i grundlæggende programmering kompetencerne op fra bunden – trin for trin.

Og det er præcis det, der virker.

Hvorfor hjælper det ikke kun at google sig frem?

I dag er det utrolig nemt at finde kodeeksempler online, kopiere andres løsninger eller bruge AI til at skrive små kodebidder.

Men der er ét stort problem. Man lærer ikke at forstå koden.

Når du kun “låner” andres løsninger, får du ikke den intuitive forståelse for strukturer, logik og opbygning. Og uden det fundament bliver det næsten umuligt senere at:

  • bygge egne programmer
  • fejlfinde komplekse problemer
  • lære nye teknologier
  • specialisere sig i web, apps, servere (eller noget helt fjerde)
  • tænke som en programmør

Derfor virker det at starte med det grundlæggende

På vores uddannelse arbejder man systematisk og pædagogisk fra absolut begynderniveau, også hvis man allerede har snuset til programmering.

Man lærer:

  • hvordan en computer “tænker”
  • hvad variabler, funktioner og loops egentlig er
  • hvorfor strukturen betyder alt
  • hvordan man skaber orden i kaos
  • hvordan man selv bygger logik op – i stedet for at kopiere den
  • hvordan man udvikler den mentale programmeringsmuskel

Kort sagt: Du bliver ikke afhængig af tilfældige løsninger, du lærer at skabe dem selv.

Derfor er uddannelsen relevant for både helt grønne studerende og dem, der tidligere har prøvet kræfter med kodning, men som gerne vil have det fundament, der gør dem stærke i det lange løb.

Fundamentet er det samme – uanset hvad du vil specialisere dig i

En af de største misforståelser i programmering er, at man skal vælge retning først. Vores erfaring er, at det grundlæggende er næsten identisk, uanset hvor du vil hen.

Vil du arbejde med web? Apps? Servere? Automation? Datastrukturer? Machine learning? Spiludvikling?

Grundlogikken bag programmering ændrer sig ikke. Det er netop derfor de stærkeste udviklere i branchen alle har én ting til fælles: et solidt fundament. Med et stærkt grundlæggende fundament, så kan du lære alt andet derefter.

Nyhed: Uddannelsen kan nu også tages på engelsk

Vi har netop lanceret den engelske version af uddannelsen: Programming Fundamentals.

Det betyder, at virksomheder, internationale studerende og engelsktalende i Danmark nu også kan tage uddannelsen, og at du som studerende frit kan vælge om det passer dig bedst at tage uddannelsen på dansk eller engelsk – kompetencerne og udbyttet er det samme.

Se den engelske udgave her. 

Programmering er ikke svært – det er nyt

Ligesom med alt andet nyt bliver det først sjovt, når fundamentet er på plads.

Det er netop derfor grundlæggende programmering er en af de uddannelser, hvor vi ser størst udvikling hos vores studerende, især hos dem, der tidligere har prøvet sig frem uden at knække koden.

Det er ikke talent, det er metode, og alle kan lære det.

xcx

Leave a Reply