Bliv familiebehandler – tag en fleksibel online familiebehandler uddannelse
Ønsker du at arbejde professionelt med børn, unge og familier i udsatte positioner og samtidig opnå stærke redskaber, der virker i praksis? Med vores online familiebehandler uddannelse får du både den teoretiske forståelse og den praksisnære erfaring, der skal til for at skabe reel udvikling i dit arbejde med familier.
Uddannelsen er fleksibel og tilrettelagt som selvstudie, hvilket betyder, at du kan gennemføre den i dit eget tempo – uanset hvor i livet du befinder dig. Du får adgang til alt undervisningsmateriale fra start og har mulighed for at fordybe dig, når det passer ind i din hverdag. Forløbet er opbygget omkring virkelighedsnære eksempler og konkrete metoder, så du kan omsætte teorien til praksis med det samme.
Hvad er familiebehandling?
Familiebehandling er en professionel indsats rettet mod at støtte og styrke familier, der befinder sig i en udsat eller kompleks livssituation. Det kan være på grund af sociale, psykiske eller følelsesmæssige udfordringer, hvor der er behov for hjælp til at genetablere trivsel, funktion og tryghed i familiens liv.
Indsatsen tager ofte afsæt i systemiske og relationelle forståelser, hvor målet er at fremme samspillet mellem familiemedlemmer og skabe udvikling i fællesskab, men kan i ligeså høj grad handle om udvikling af de enkelte familiemedlemmer. Familiebehandling handler ikke kun om at løse konkrete problemer, men om at opbygge bæredygtige forandringer gennem kontakt, tillid og meningsfulde relationer.
Hvad er en familiebehandler?
En familiebehandler er en fagperson, der arbejder målrettet med at støtte og udvikle familier, ofte i samarbejde med kommunale myndigheder eller private aktører. Familiebehandleren har en bred vifte af metoder og værktøjer til rådighed og anvender dem til at skabe kontakt og tillid i mødet med både børn, unge og voksne.
Rollen kræver både høj faglighed og stor menneskelig indsigt. En dygtig familiebehandler formår at navigere i komplekse situationer og vurderer løbende, hvilke indsatser der bedst understøtter familiens behov. Det kan være gennem systemisk refleksion (systemisk familiebehandling), dialogbaseret arbejde, eller støtte i konkrete livsovergange. I centrum står altid relationen og ønsket om at skabe en positiv og varig udvikling.
Hvad laver en familiebehandler?
Arbejdet som familiebehandler er alsidigt og praksisorienteret. Det handler i høj grad om at møde mennesker, hvor de er, og støtte dem i deres udviklingsproces. Som familiebehandler indgår man både i samtaler med hele familien og udvalgte familiemedlemmer individuelt for at identificere problemstillinger, styrker og ressourcer.
Man udarbejder handleplaner og følger forløb tæt for at sikre, at indsatsen er relevant og virkningsfuld. Ofte er det nødvendigt at samarbejde tværfagligt med andre professionelle som lærere, pædagoger eller socialrådgivere. En væsentlig del af arbejdet er evnen til at skabe og fastholde en relation, hvor familien føler sig set, hørt og mødt på en respektfuld og anerkendende måde.
Familiebehandler, familieterapeut, familievejleder eller familierådgiver – hvad er forskellen?
Det kan være forvirrende at navigere i de forskellige titler og uddannelser inden for familieområdet. Selvom mange af begreberne overlapper hinanden, er der alligevel forskelle i både tilgang og funktion.
En familiebehandler uddannelse er ofte mere praksisorienteret og fokuserer på konkrete metoder og værktøjer til brug i arbejdet med udsatte familier. En familiebehandler uddannelse sigter mod at ruste dig til at indgå i professionel kontakt, hvor du ikke nødvendigvis arbejder med klassisk terapi, men i højere grad med udviklingsorienterede og relationsbårne indsatser.
En familieterapeut uddannelse har derimod en terapeutisk tilgang med fokus på samtaleterapi og længerevarende forløb. En familieterapeut uddannelse er ofte mere klinisk og psykologisk forankret.
En familierådgiver uddannelse har sit primære fokus på vejledning og støtte, typisk i kommunalt regi, hvor rådgivningen er centreret omkring forældreskab, trivsel og netværk.
En familievejleder uddannelse har oftest sit fokus på at hjælpe forældre med pædagogiske råd og støtte i opdragelsen.
Vores familiebehandler uddannelse placerer sig solidt i midten: Du bliver rustet til at arbejde professionelt og metodisk med familier, uden at det kræver en terapeutisk baggrund – men med en klar forståelse for systemisk tænkning og relationel praksis.
Online familiebehandler uddannelse – fleksibel læring med høj faglighed
Vores online familiebehandler uddannelse er udviklet med henblik på at tilbyde maksimal fleksibilitet uden at gå på kompromis med det faglige niveau. Alt foregår online, og du kan tilpasse læringsforløbet, så det passer ind i din hverdag. Det gør uddannelsen ideel for både fuldtidsansatte og dem, der ønsker at skifte spor i deres karriere.
Undervisningen kombinerer teori med praksis. Du arbejder undervejs med en gennemgående case, hvor du afprøver de metoder og strategier, du lærer. Vi introducerer dig bl.a. til systemisk familiebehandling, en central tilgang i moderne familiearbejde, som giver dig værktøjer til at forstå og arbejde med familiens samspil og udviklingspotentiale.
Derudover kommer vi på uddannelsen også ind på metoder og værktøjer, der hjælper dig med at forstå og planlægge din indsats, så du kan skabe udvikling for de mennesker, du arbejder med. Du vil bl.a. få indsigt i, hvordan du vurderer, om en individuel eller en systemisk tilgang er den bedste løsning, og hvordan du bedst møder den enkelte borger i deres nærmeste udviklingszone.
Hvor kan man arbejde som familiebehandler?
Der er mange karriereveje for dig, der søger et familiebehandler job. Du kan job som familiebehandler i kommunale familieafdelinger, i sociale tilbud som bosteder eller behandlingsinstitutioner, i frivillige organisationer og derudover vælger mange også at starte som selvstændige konsulenter.
Efterspørgslen efter fagpersoner, der kan arbejde bl.a. systemisk og/eller med det enkelte individ, relationsorienteret og professionelt med sårbare familier, er stigende. Med din familiebehandler uddannelse i hånden vil du være kvalificeret til at indgå i indsatser, hvor det kræves, at du både kan tænke fagligt, handle etisk og møde mennesker med forståelse og empati.
Hvem er målgruppen for familiebehandleruddannelsen?
Vores uddannelse henvender sig til en bred målgruppe, der ønsker at arbejde professionelt med familiebehandling – enten som en opkvalificering i en nuværende stilling eller som en ny faglig retning.
Særligt relevant er uddannelsen for fagpersoner, der i forvejen arbejder med mennesker – såsom pædagoger, socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, ergoterapeuter og personale på sociale bosteder. Behandlere som psykoterapeuter og psykologer vil også kunne drage stor nytte af de konkrete redskaber og metoder, som uddannelsen tilbyder.
For dem, der ønsker et karriereskift, giver uddannelsen en god introduktion til feltet. Det er dog vigtigt at understrege, at hvis man kommer med en anden uddannelsesmæssig baggrund end ovenstående, kan det være nødvendigt at supplere med yderligere kompetencer – alt afhængig af, hvilken jobfunktion man ønsker at bestride efterfølgende samt hvilken arbejdsmæssig erfaring man har.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om, hvilken uddannelse der passer til dig, eller har du spørgsmål til vores studieform, studievejledning eller noget helt tredje? Så tøv ikke med at kontakte os – vi er her for at hjælpe dig videre.
Du kan kontakte os på chatten, telefon 70 60 49 48 eller mail kontakt@onlineuddannelse.dk.