Skip to main content

Suppler din faglighed med en familiebehandler uddannelse

Drømmer du om at hjælpe familier i vanskeligheder og skabe konkrete forandringer i deres liv? Som familiebehandler bliver du en nøgleperson i at styrke kommunikationen og relationerne i familier, der står overfor udfordringer.

På Nordic Online Academy underviser Henriette Velling, der med mere end 12 års erfaring guider dig gennem en praktisk og hands-on familiebehandler uddannelse, så du kan tage et skridt tættere på at gøre en forskel for andre.

Uddannelsen som familiebehandler giver dig mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer, så du kan arbejde målrettet med børn, unge og familier – og skabe et solidt fundament for deres fremtid. Her lærer du at skabe positive forandringer i familier, samtidig med at du udvikler dine egne faglige og personlige kompetencer.

Er du klar til at tage ansvar for at skabe en meningsfuld forandring i andres liv? Læs videre og find ud af, hvordan du kan blive den støtte, mange familier har brug for.

Hvad er en familiebehandler?

Familiebehandling er i sin grundforstand en bred indsats, hvor man har samtaler med børn, unge og forældre – både sammen og hver for sig. Denne samtalebaserede del af rollen giver familierne mulighed for at åbne op og dele deres udfordringer i et trygt og fortroligt rum.

Udover den samtalebaserede del af arbejdet kan en familiebehandler også facilitere praktiske redskaber, som familien kan tage med videre. Dette kan være alt fra konkrete aktiviteter og øvelser, der støtter familierne i deres daglige liv, til strukturerede metoder til at håndtere konflikter og forbedre kommunikationen.

Endvidere kan familiebehandleren også påtage sig en praktisk rolle og fungere som en hjælpende hånd i hverdagen. Dette afhænger af den enkelte situation og hvad det konkrete barn, den unge eller familien har behov for. Det kan f.eks. være at støtte i morgenrutiner eller være til stede i andre specifikke situationer, hvor ekstra hjælp er nødvendig.

Hvad laver en familiebehandler?

Eksempler på arbejdsopgaverne som familiebehandler kunne blandt andet være:

  • Samtaler med børn, unge og forældre
  • Være en aktiv del af hverdagen ved fx at hjælpe med putning, morgenrutiner etc.
  • Hjælpe med at skabe struktur i hverdagen
  • Konflikthåndtering og støtte til at finde fælles løsninger
  • Styrke samspillet og forbedre kommunikationen i familien.

Arbejdsopgaverne som familiebehandler spænder bredt, da indsatsen tilpasses den enkelte families behov. Der er ikke en “one size fits all”, og dette er noget, der bliver lagt stor vægt på i uddannelsen til familiebehandler hos Nordic Online Academy.

Uddannelsen giver dig de nødvendige værktøjer til at arbejde fleksibelt og kreativt, så du kan tilpasse din tilgang til hver enkelt familie og skabe løsninger, der virker for dem.

Udvid din faglige horisont med en familiebehandler uddannelse

Familiebehandleruddannelsen hos Nordic Online Academy er især relevant for fagprofessionelle, der arbejder med børn, unge og familier, men kan gavne personer med mange forskellige baggrunde.

Henriette fremhæver, at uddannelsen især supplerer fagligheder som pædagog, socialrådgiver eller lærer, men den kan også være relevant for eksemeplvis ufaglærte medarbejdere på bosteder eller andre med erfaring i omsorgsarbejde og lignende:

Uddannelsen går ind og styrker din eksisterende viden og giver dig konkrete redskaber til at arbejde målrettet med familier. Men vi ser også mange studerende med andre baggrunde, og for dem kan forløbet give nye perspektiver og metoder, der virkelig gør en forskel.

Formålet med uddannelsen er ikke at erstatte din eksisterende faglighed, men at udvide den – uanset baggrund. Uddannelsen giver dig konkrete værktøjer og nye perspektiver, som gør det muligt at arbejde målrettet med familier i komplekse situationer og skabe reelle forandringer i deres liv.

Bliv familiebehandler og skab forandringer

Uddannelsen som familiebehandler på Nordic Online Academy, giver dig de nødvendige værktøjer til at arbejde målrettet med familier i udfordrende livssituationer. “Som familiebehandler lærer du hurtigt, at der ikke er én løsning, der virker for alle. Det handler om at tilpasse sin indsats til den enkelte familie,” fortæller Henriette Velling.

Uddannelsen kombinerer både teoretisk viden og praktisk anvendelse, så du får en solid forståelse for de forskellige metoder og værktøjer, du kan bruge i arbejdet med familierne. Du vil lære, hvordan du kan facilitere samtaler, der åbner op for de svære emner, samtidig med at du får konkrete redskaber til at hjælpe familier med at ændre deres adfærd og skabe bedre kommunikation.

Det er ikke kun teori – det er de praktiske metoder, der virkelig gør forskellen. At kunne give en familie et konkret redskab, som de kan bruge i deres hverdag, er det, der gør arbejdet som familiebehandler så meningsfuldt,” forklarer Henriette.

Uddannelsen giver dig netop den praktiske erfaring, der er nødvendig for at kunne skabe forandringer – og samtidig lærer du at arbejde fleksibelt, så du kan tilpasse din tilgang til hver enkelt families unikke behov.

Med moduler, der kombinerer teori og praksis, lærer du ikke kun at forstå de udfordringer, familier står overfor, men også hvordan du konkret kan være den støtte, der hjælper dem med at finde løsninger.

Men det kræver mere end bare viden for at gøre en reel forskel. For at blive en effektiv familiebehandler er det essentielt at opbygge de en værktøjskasse og de rette kompetencer, både fagligt og personligt.

Dine kompetencer som familiebehandler

Som familiebehandler er det afgørende at være fleksibel og omstillingsparat. Henriette understreger endnu engang vigtigheden af, at det ikke handler om én løsning, der passer til alle familier. I stedet er det nødvendigt at kunne tilpasse sin tilgang og bruge en bred vifte af metoder alt efter den enkelte families behov.

Som familiebehandler lærer du hurtigt, at der ikke er én løsning, der virker for alle. Du skal kunne tilpasse din indsats til den enkelte familie. Vi kan ikke tænke i kasser og bruge den samme metode til alle. Det er den største udfordring og samtidig det, der gør arbejdet så værdifuldt – at vi kan være fleksible og finde den rette tilgang til hver familie.”

Henriette pointerer i den forbindelse, at man som familiebehandler ikke kun har én metode i værktøjskassen. I stedet skal man kunne vælge de rigtige redskaber til den rigtige situation. Det handler om at arbejde med de værktøjer, der er mest effektive i den givne kontekst.

Vi har som familiebehandlere en værktøjskasse med mange forskellige redskaber at vælge imellem, og her er det vores opgave at vide, hvornår vi skal bruge hvilke redskaber. Det lærer man også om på uddannelsen, hvor vi ikke tror at det hedder tusind mennesker – én metode, men derimod ét menneske – tusind metoder. Kun sådan kan vi gøre en forskel,” uddyber hun.

Som Henriette nævner, er det afgørende at bruge både faglig viden og praktisk erfaring på en måde, der er neutral og objektiv. Dette giver os mulighed for at skabe en relation til familierne, hvor vi ikke dikterer løsninger, men hjælper dem med at finde deres egen vej frem:

Familierne er mestre i deres eget liv. Vores rolle er ikke at løse deres problemer for dem, men at hjælpe dem med at finde de løsninger, der passer bedst til deres situation. Vi giver dem værktøjerne, så de kan mestre deres eget liv.”

Denne tilgang kræver, at du som familiebehandler kan tilpasse din værktøjskasse til den enkelte familie. Det betyder, at du ikke kun skal være teoretisk stærk, men også have evnen til at vælge og bruge de rette redskaber i praksis – uanset hvilken situation du står i.

Gode råd til dig som kommende familiebehandler

Som familiebehandler møder du mange forskellige familier og situationer. Henriette deler her sine bedste råd til, hvordan du kan arbejde effektivt, fleksibelt og med nærvær.

Vær åben og nysgerrig
Vær nysgerrig på familiens historie og perspektiver, og vær åben over for at lære fra dem, du møder.

Tænk ud af boksen
Brug din faglighed og værktøjskasse på forskellige måder alt efter den enkelte families behov. Vi kan ikke tænke i kasser, og én metode passer sjældent til alle.
 
Vær ydmyg og hav tålmodighed
Husk, at du ikke har alle svar; lær sammen med familien og respekter deres erfaringer. Mød dem, hvor de er, og introducér nye metoder i deres eget tempo.
 
Kend din rolle som familiebehandler
Reflekter over dine egne reaktioner og grænser, vis sårbarhed og vær autentisk, men hold balancen mellem at være privat, professionel og personlig.
 
Pas på dig selv
For at kunne støtte andre, skal vi først og fremmest kunne passe på os selv. Derfor får du også værktøjer, der hjælper dig som fagperson med at trives og holde i længden.
 
Lær dig selv at kende
Reflekter over dine egne reaktioner og grænser, og husk, at sårbarhed ikke er det samme som svaghed. At være bevidst om dig selv styrker din professionelle praksis og relationen til familierne.
 
Brug dine kolleger/dit netværk
Sparring og støtte fra andre fagfolk giver bedre løsninger og sikkerhed i praksis, ligesom det kan hjælpe dig med at passe på dig selv.

Din fremtid som familiebehandler

Henriette understreger, at en familiebehandleruddannelse åbner op for mange forskellige veje – både som supplement til en eksisterende karriere og som grundlag for nye muligheder.

Uddannelsen giver deltagerne konkrete værktøjer til at arbejde med familier i udfordrende situationer, men kan også kombineres med andre faglige kompetencer.

Uddannelsen er fleksibel og kan bruges på mange måder. Nogle vælger at bruge den som et supplement til deres job som lærer, pædagog eller socialrådgiver, mens andre arbejder som familiebehandlere i f.eks. kommuner, på anbringelsesinstitutioner eller med private forløb. Mulighederne afhænger af, hvor du vil bruge din viden og erfaring,” siger Henriette.

Hun fremhæver, at uddannelsen både styrker de faglige og personlige kompetencer, så man kan møde familierne effektivt og tilpasse sin indsats til deres behov.

Det vigtigste er, at du efter uddannelsen kan bruge de metoder, værktøjer og redskaber, du lærer, på en måde, der skaber konkrete forandringer for familierne. Hvordan du vælger at bruge dem, afhænger af dig og din faglige vej,” lyder det afslutningsvist fra Henriette Velling.

Træd ind i rollen som familiebehandler – Bliv familiebehandler online

Vil du bruge din faglighed til at skabe konkrete forandringer i familier? Nordic Online Academy giver dig redskaberne, erfaringen og kompetencerne, der gør dig klar til at handle med fleksibilitet og nærvær.

 

Denne artikel er skrevet og produceret af finduddannelse.dk. Se artiklen på deres side. 

xcx

Leave a Reply