Vi har gentænkt vores indretningskonsulent uddannelse, og taget dig endnu tættere på virkeligheden
Hvordan skaber man en uddannelse, der ikke bare lærer dig om indretning, men også forbereder dig på at arbejde professionelt med det?
Det spørgsmål har været omdrejningspunktet, da vi hos Nordic Online Academy besluttede at gentænke vores indretningskonsulent uddannelse.
Gennem årene har vi uddannet mange indretningskonsulenter, som har brugt deres nye kompetencer til at skabe en retning i branchen. Og selvom uddannelsen har fået rigtig gode anmeldelser fra vores studerende, har vi ikke haft lyst til bare at lade den stå stille.
Vi har derfor samlet flere års erfaringer, lyttet til feedback fra vores studerende og hentet ny inspiration og faglig viden fra branchen.
Resultatet er en ny og markant videreudviklet indretningskonsulent uddannelse, hvor vi har skruet op for både kreativiteten, den faglige dybde og ikke mindst den praktiske del af undervisningen.
Man kan ikke læse sig til at blive en dygtig indretningskonsulent
Indretning handler om meget mere end at sammensætte farver, møbler og materialer, så det ser flot ud. Det handler om at forstå mennesker, afdække deres behov og skabe løsninger, der fungerer i deres hverdag. Det kræver både kreativitet, faglig indsigt og evnen til at omsætte idéer til virkelighed, så det skaber reel værdi.
Og netop dét har været en vigtig ambition med den nye uddannelse.
Vi tror nemlig ikke på, at man kan læse sig til at blive en dygtig indretningskonsulent. Indretning skal opleves, udforskes og afprøves i praksis, så du lærer at skabe reel værdi for kommende kunder eller arbejdsgiver.
Derfor har vi udviklet uddannelsen, hvor de studerende ikke kun lærer om de forskellige elementer inden for indretning, men også får mulighed for at se, hvordan de bruges i virkelige projekter.
Fra det første kundemøde til det færdige indretningsforslag
En af de største nyheder på uddannelsen er, at vi tager de studerende med helt tæt på indretningskonsulentens arbejde.
Sammen med vores gennemgående underviser, indretningskonsulent Jennie Oxlade, følger de studerende dele af konkrete indretningsopgaver og får indblik i hele processen.
Hvordan forbereder man sig til det første møde med en kunde? Hvilke spørgsmål skal man stille for at forstå kundens ønsker og behov? Hvordan arbejder man videre med idéer, materialer, budget og indretningsløsninger? Og hvordan præsenterer man til sidst et gennemarbejdet forslag?
Det er nogle af de spørgsmål, de studerende får svar på gennem virkelighedsnære cases, hvor de følger arbejdet fra de indledende overvejelser til den færdige løsning.
Ambitionen er, at de studerende ikke bare skal vide, hvad en indretningskonsulent laver. De skal også forstå, hvordan man selv griber opgaverne an.
Faglig viden direkte fra branchens specialister
En anden væsentlig ændring er, at vi har valgt at invitere en række specialister fra indretningsbranchen ind i undervisningen.
For selvom en dygtig indretningskonsulent skal have en bred faglig forståelse, er det hverken nødvendigt eller realistisk at være ekspert i alt.
Derfor møder de studerende nu fagfolk, der til daglig arbejder professionelt med blandt andet farver, træ, sten, tekstiler, gardiner, belysning og akustik.
Gennem interviews deler specialisterne deres viden, erfaringer og konkrete råd. De fortæller blandt andet om materialernes egenskaber, muligheder og begrænsninger, typiske faldgruber og de overvejelser, der ligger bag gode faglige beslutninger.
Det giver de studerende en bredere forståelse for, hvad der skal til for at skabe gennemtænkte indretningsløsninger, og hvornår det giver mening at søge råd eller samarbejde med andre fagfolk.
En uddannelse, der skal kunne bruges i virkeligheden
Med den nye indretningskonsulent uddannelse har vores mål været at skabe et endnu stærkere fundament for dem, der drømmer om at arbejde professionelt med indretning.
Derfor handler undervisningen ikke kun om at udvikle den kreative sans og lære de indretningsfaglige principper.
De studerende skal også lære at forstå kundernes behov, arbejde inden for et budget, samarbejde med leverandører og præsentere deres idéer på en professionel måde.
For en vellykket indretningsløsning skal ikke bare være flot. Den skal også kunne realiseres og skabe reel værdi for dem, der skal bruge den.
Det er netop samspillet mellem kreativitet, faglighed, praktisk forståelse og værdiskabelse, vi har ønsket at styrke.
Vi glæder os til at vise resultatet
Vi er stolte af den uddannelse, vi har haft gennem årene, men vi er mindst lige så begejstrede for den nye retning, vi nu tager.
Med mere praksisnær undervisning, virkelige kundeopgaver og indsigt fra branchens specialister har vi skabt en uddannelse, der kommer endnu tættere på det arbejde, de studerende uddanner sig til.
Og vi glæder os til at byde kommende indretningskonsulenter velkommen.
Vil du vide mere om den nye uddannelse?
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om, hvilken uddannelse der passer til dig, eller har du spørgsmål til vores studieform, studievejledning eller noget helt tredje? Så tøv ikke med at kontakte os – vi er her for at hjælpe dig videre.
Du kan kontakte os på chatten, telefon 70 60 49 48 eller mail kontakt@onlineuddannelse.dk.
